Strande i Dubrovnik området

Vi besøgte ikke så mange strande i Dubrovnik området, men lidt kan vi da berette om lidt forskellige muligheder i selve byen.

Den mest berømte strand i Dubrovnik hedder Banje Beach og ligger i gåafstand fra den gamle bydel. Stranden er med små fine sten. Der kan lejes liggestole, og der er adgang til beach bar med musik, restaurant mv. Det er dog ikke et billigt strandbesøg 😉 I højsæsonen er der rigtig mange især unge mennesker, og det kan være meget svært at finde en plads. Det er vældig sjovt at have været der, men vi som familie foretrækker at se seværdighederne i Dubrovnik og bade i de mindre nærliggende byer 🙂 som fx. Mlini eller Cavtat. 

http://www.banjebeach.com/

Strande i Dubrovnik
Banje Beach

 

Vi har dog hørt, at strandene i bydelen Lapad skulle være nogle af de mest fantastiske strande i Dubrovnik. Det er i denne bydel, at mange af de store hoteller er placeret. Vi har endnu et besøg til gode her, da vi har haft prioriteret anderledes. 

Bademulighederne ved Dubrovnik inkluderer for vores vedkommende absolut og en sejltur i fx speedbåd. På denne måde kan man både se byen og mange af seværdighederne fra havsiden ikke mindst Walls of Dubrovnik og den store havn Port Gruz, hvor krydstogtskibene lægger til. En sejltur giver også mulighed for både at bade og dykke direkte fra båden i de små bugter og måske svømme om kap med havkajakkerne, som der er rigtig mange af i området. 

Se billedgalleriet Dubrovnik

Se vandtemperatur i Dubrovnik

Gå til toppen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.