Cavtat – hvad skal du se og prøve

Strande

I Cavtat er der flere dejlige og meget forskelligartede strande, så alt efter om man er til klipper eller småsten, store eller små strande, strande tæt på isboder, restauranter, barer, massage mv., så kan man altid finde en strand, der passer til dagens ønsker.

Strand i Cavtat ved siden af Church of Our Lady of the Snow
Dejlig bystrand for enden af promenaden
Dejlig børnevenlig stenstrand tæt på restaurant og legeborg i vandet
Børnevenlig stenstrand i Cavtat

Det er muligt at leje solstole og parasoller ved de fleste af strandene. Nogle steder er det også muligt at leje havkajakker, vandcykler samt adgang til legeborg. Gabriel Watersports som ligger tæt ved busstationen udlejer jet-ski og SUP-board samt afvikler UFO-tur, parasailing samt speedbåd tur – virkeligt professionelt firma, som varmt kan anbefales.

I Cavtat er der flere steder mulighed for at leje havkajak
Hyggelig kajaktur i Cavtat
Speedbådstur med kaptajn
Speedbåd fra Gabriel Watersports

Cavtat har også sin egen vandpolobane, hvor der dagen igennem ofte er livlig aktivitet. I højsæsonen er der ofte vandpolokampe lige efter mørkets frembrud, til stor underholdning for tilskuere på vej ud at spise.

Værd at se/lave i Cavtat

Cavtat Old Town har et smukt lille havneområde, hvor man bl.a. kan tage med nogle mindre både til Dubrovnik, bemærk at der godt kan være lidt bølger på turen især retur om eftermiddagen. Vi havde også stor fornøjelse af gå- og løbeture på gangstien/strandpromenaden rundt om halvøen, som ligger i forlængelse af havneområdet, en smuk tur hvor man bl.a. kan finde nogle små og meget hyggelige strandområder.

Klippestrand i hyggeligt og bilfrit område i Cavtat
Smuk klippestrand i stille område

House of Vlaho Bukovac er et lille museum, dedikeret til den kendte maler, der blev født i 1855 og rent faktisk har boet i huset på et tidspunkt, for yderligere information læse her.

Vi besøgte Church of St. Nicholas, byens smukke lille kirke, Church of Our lady of the Snow, som ligger lige ved en af de bedste strande i byen, samt Racic Mausoleum med den smukke kirkegård, som er utrolig velholdt og højt hævet med et fantastisk kig over havet og byen.

Church of St Nicholas i Cavtat ligger centralt i Cavtat ved promenaden
Church of St Nicholas i Cavtat

Vores ældste søn og svigerdatter ville gerne prøve parasailing, hvilket selvfølgelig skulle være med Gabriel Watersports. De nød hver et sekund, en smuk udsigt, og en dejlig fælles og uforglemmelig oplevelse. Min mand og jeg fik lov til at sejle med i båden og følge dem på tæt hold. En meget imponerende oplevelse, jeg må sige, jeg overvejer at prøve det selv næste år 🙂

Gabriel Watersports i Cavtat tilbyder parsailing, speedbådtur samt leje af jet ski, SUP board mv.
Parasailing ved Cavtat

Se alle billederne fra Cavtat og omegn