Cavtat – fantastisk by i Dalmatien

Om Cavtat

Den lille ferieby Cavtat ligger ved Dalmatiens kyst ca. 20 km syd for Dubrovnik, 6 km fra lufthavnen og ca. 22 km fra Montenegro. Cavtat er centrum i ”kommunen” Konavle, og ligger smukt med kig til både havet og bjergene. Byen har en fin havnepromenade med en masse lokale restauranter og barer, og promenaden fortsætter rundt forbi den lille ”bystrand” og langs kysten med flere små bugter og strande, for til slut at nå til busstationen og taxaholdepladsen, ca. 20 meter fra hvor promenaden starter.

Cavtat en smuk og charmerende lille kystby
Cavtat charmerende og hyggelig
Smuk havnepromenade med restauranter og turbåde
Cavtat promenade
Skøn stemning og gåtur i skumringen i Cavtat
Smuk aften i Cavtat

Cavtat har som tidligere nævnt et virkelig stort udbud af spisesteder lige fra små pizzarier, lokale konoba´er til store og lidt eksklusive restauranter og det meste til virkelig fornuftige priser.

Dejlig restaurant tæt på stranden
Frokost med flot udsigt og godt selskab
Stort udbud af restauranter i en af de små bugter i Cavtat centrum tæt på busstationen
Hyggeligt område med flere restauranter i bugten

Der findes ikke så mange detailbutikker i byen, men en del små souvenirbutikker med ting som badeudstyr, sandaler osv. Der er ligeledes et par mindre supermarkeder og turistbureau. Lidt større indkøb kan gøres i butikscenteret Sub City i Srebreno tæt ved Mlini, som ligger mellem Cavtat og Dubrovnik. Bus nr. 10 mod Dubrovnik kører lige forbi. Bussen kører ca. hver halve time i højsæsonen, se køreplanen her.

Læs mere om Cavtat

Ferieboliger

I Cavtat findes der flere hoteller samt en masse private lejligheder.

Vi havde booket den mest fantastiske lejlighed Villa Markoc ca. et år inden vores ferie. Vores søde og hjælpesomme værtinde Anita gør alt for, at gæsterne føler sig godt til rette og hjælper også gerne med lufthavnstransport, information om området, tips til udflugter mv.

Villa Markoc ligger højt oppe over havet med en skøn udsigt. Det tager ca. 10 min. at gå ned til Cavtat by og lidt længere at gå retur op ad bakke. Bus (rute 10) kører dog hver halve time fra Cavtat mod Dubrovnik, og den kører lige forbi lejligheden. Derudover er det både nemt og billigt at tage en taxa fra centrum af Cavtat. 3 minutters gang fra lejlighederne ligger et lille fint supermarked, som har alt hvad man behøver.

Udsigt over pool og have fra Villa Markoc
Udsigt fra vores lejlighed

Vores lejlighed indeholder alt man kan ønske sig, opvaskemaskine, vaskemaskine, dejligt badeværelse og ikke mindst en skøn, skøn altan med den mest fantastiske udsigt over såvel pool som havet. Vi tænker stadig med stor fornøjelse tilbage på de hyggelige aftener med udsigt til havet og lysene fra de små byer rundt i bugten. Lejlighederne er dog forskellige både hvad angår størrelse og faciliteter. For dem som fx ikke har vaskemaskine, er der en lille rum med fælles vaskemaskine.

Villa Markoc har så meget at byde på lækker swimmingpool med solstole og parasoller, spabad, grillfaciliteter, lille motionsrum, små hyggeområder med både skygge og sol. En helt igennem dejlig have, hvor man altid kan finde plads til afslapning 🙂 Husets katte og skildpadder er ligeledes hyggeligt selskab ikke mindst for børnene og de store af slagsen ;-).

Skønt pool og spaområde ved Villa Markoc
Dejlig afslapning ved Villa Markoc

Alt i alt et skønt lejlighedskompleks med og en virkelig serviceminded værtinde 🙂

Se alle billederne fra Cavtat og omegn