Sommerferier

Sommerferie 2022 i Okrug Gornji

Endelig igen sommerferie i Kroatien og endelig kunne vi komme tilbage til Okrug Gornji og for første gang bo i den spændende Villa Silva 😊

Villa Silva

Villa Silva ligger perfekt i gåafstand til strand, spisesteder og transport til Trogir. Villaen ligger højt og har en fantastisk udsigt over vandet og ikke mindst garanti for smuk solnedgang hver aften.

Villa Silva Okrug Gornji
Solnedgang fra terrassen

Villaen bød på to swimmingpools, liggestole, flere hyggeområder, motionsudstyr og mulighed for leje af paddleboards mv.

Haven set fra 2. sal

Vi boede i en deluxe lejlighed på 2. sal med alt hvad man kan ønske sig specielt den store terrasse med både spiseområde (egen grill) og hyggeområde, derudover en lækker jacuzzi, placeret så man har den mest perfekte udsigt over området, var et kæmpe hit for hele familien, og vi nærmest levede livet på terrassen.

Lounge område på terrassen
Jacuzzi på vores altan
Spiseområde på altanen

Området Okrug Gornji

Nærområdet byder på flere strande primært med småsten bl.a. Copacabana. Vandet er skønt og klart, og der er brusere, så saltet kan skyldes af efter badning. Der er flere udmærkede restauranter, isboder mv. Fra den lille havn i Okrug Gornji går der både til og fra Trogir hele dagen og aftenen (i sæsonen). Det kan varmt anbefales at besøge Trogir, som byder på masser af historie, små hyggelige gader og mange gode restauranter. Fra Trogir går der ligeledes busser til nær og fjernt, hvis man ikke har bilen med.

Copacabana strand i Okrug Gornji
Båd fra Okrug Gornji til Trogir

Udflugter fra Okrug Gornji

Hvad kan man opleve, når man bor i Okrug Gornji? Jeg har allerede nævnt Trogir, derudover kan man besøge Split. Dette kan fx gøres enten med bus eller færge (kun for gående). Split er en dejlig og større havneby, hvor man både kan opleve historie, kultur, shopping, Marjan parken og meget mere, se evt. siden om Split.

Split set fra Marjan parken

Vi valgte også igen i år at leje en motorbåd med skipper i 8 timer. Det er en af vores foretrukne udflugter, når vi besøger Kroatien. Vi besøgte bl.a. Drvenik Mali med sandstrand, Den blå Lagune (hvor vi badede fra båden), Solta med frokost på en hyggelige restaurant (Konoba Sesula) samt endnu en badetur med mulighed for snorkling og kig på skibsvrag ved Necujam bugten ud for øen Solta.

Privat bådtur i området

Blue Lagoon
Svømmetur i Blue Lagoon

Vi besøgte også Krka National Park, hvor vi bl.a. så det smukke Skradinski Buk-vandfald og de små stenhuse, som er omdannet til små museer med forskellige udstillinger. Der er et netværk af stier og træbroer nær vandfaldene og god mulighed for at få en forfriskning undervejs.

Skradinski Buk-vandfaldet

På vandretur i Krka

Derefter kørte vi til Roski Slap-vandfaldet for at bade og at spise frokost på en typisk dalmatisk restaurant.

Roski Slap-vandfaldet

Turen gik dernæst til udsigtspunkt med panorama kig over Visovac øen. Vi sluttede i byen Sibenik, hvor Krka-floden løber ud i Adriaterhavet, her så vi bl.a. den smukke St. James katedral, som er på Unescos verdensarvsliste.

Visovac øen
St. James katedral

Vi glæder os allerede til forhåbentlig at besøge Villa Silva og området igen, måske det allerede kan blive næste år? Hvem ved 😊

Aftenudsigt fra Villa Silva

mima1964@live.com

Recent Posts

Sommer 2022 – Okrug Gornji

Sommer 2022 venter lige om hjørnet :-). Det er helt vildt hvor meget vi alle…

2 år ago

Cavtat – gode gensyn og spændende nyheder

Vores første besøg i den lille kystby Cavtat, ca. 20 km syd for Dubrovnik og…

5 år ago

Sommerferie i Cavtat 2019 nærmer sig

Sommerferie i Cavtat Nu er vi for alvor begyndt at glæde os til vores næste…

5 år ago

Valg af feriebolig i Kroatien

Når ferien skal planlægges, er der et nogle meget vigtige valg at træffe, først og…

5 år ago

Vores top 15 over udflugtsmål i Kroatien

Top 15 udflugtsmål i Kroatien, hvis man er i nærheden :-) Plitvice søerne Svævebanen I…

6 år ago

Vores top 10 over feriedestinationer i Kroatien

Top 10 over feriedestinationer i Kroatien vi har besøgt Split Makarska Porec Okrug Gornji Banjole…

6 år ago