Små byer tæt på Trogir

Okrug Gornji

er en lille by på den vestlige del af Ciovo øen. Der er en dejlig strandpromenade med cafeer mv. samt diverse former for vandsport. Der er mulighed for at leje strandstole og parasoller, og vandet er som de fleste steder, vi har oplevet i Kroatien, helt fantastisk. Der findes 3 rigtig gode restauranter i forlængelse af strandpromenaden. Man skal være opmærksom på, at man ofte skal bestige ”mindre bjerge” for at komme til sin lejlighed, da de typisk ligger hævet over havet. Cykling er en smule vanskeligt af samme årsag, men udsigten er til gengæld intet mindre end fantastisk. Mange af lejlighederne har adgang til pool.

Okrug Gornji og Seget Vranjica
Udsigt fra lejlighed i Okrug Gornji
Okrug Gornji og Seget Vranjica
Udsigt fra lejlighed – Okrug Gornji
Okrug Gornji og Seget Vranjica
Strandpromenaden i Okrug Gornji
Okrug Gornji og Seget Vranjica
Stranden ved Okrug Gornji

Fra strandpromenaden går der ca. hver halve time en lille båd til centrum af Trogir, det tager ca. 10-15 minutter og koster 10 Kuna. Disse både sejler fra tidlig morgen til sen aften og er en fantastisk mulighed for at komme nemt og hurtigt ind til centrum.

Okrug Gornji og Seget Vranjica
Båd mellem Okrug Gornji og Trogir

Link til byens hjemmeside: http://www.visitokrug.com/

Seget Vranjica

er en lille by, der ligger på fastlandet ca. 5 km nord for Trogir. Det er et meget stille område, som nok primært henvender sig til børnefamilier eller de mere modne voksne 🙂 Der er en lækker strand med mulighed for at leje liggestole og parasoller, 3 restauranter og et supermarked.

Okrug Gornji og Seget Vranjica
Seget Vranjica

Lejlighederne ligger tæt på stranden, og der findes også en enkelt hotel. Vores lejlighed var dejlig og med pool og god udsigt, vi lå i anden række og skulle derfor krydse en ret trafikeret vej for at komme til stranden, hvilket man skal være opmærksom på, hvis man rejser med små børn.

Fra stranden går der ca. hver halve time en lille båd til centrum af Trogir, det tager ca. 15-20 minutter og koster ca. 10 Kuna. Disse både sejler fra tidlig morgen til sen aften og er en fantastisk mulighed for at komme nemt, hurtigt og hyggeligt ind til centrum.

Okrug Gornji og Seget Vranjica
Standen ved Seget Vranjica
Okrug Gornji og Seget Vranjica
Båd mellem Seget Vranjica og Trogir

Se billedegalleriet Trogir

Gå til toppen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

four × one =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.