Om Split

Split er Kroatiens næststørste by og den største by i Dalmatien. Split ligger ca. 24 km fra Split lufthavn. Det tager 2 timer og 10 minutter at flyve fra København til Split. Den gamle by er bygget op omkring havnen beskyttet mod havet af de mange små øer. Splits grundlægger var kejser Diocletian (240-316), hvis palads er byens centrum.

Split by
Diocletians Palads
Split set fra havet
Split by set fra havnen
Indkvarteringstyper:

Der findes en masse hoteller af varierende størrelse og kvalitet samt private lejligheder. Vi har boet i tre forskellige private lejligheder. Den første var meget tæt på Diocletians palads og dermed tæt på centrum. Den anden lå i et lidt mere roligt område tæt på Ovcice stranden og med swimmingpool, et helt fantastisk sted i gåafstand til centrum (ca. 20 minutter) og helt ugenert og roligt med den lille lystbådehavn Zenta og badestrand i baghaven.

Split by
Split
Ovcice stranden
Sommeren 2018

boede vi i en dejlig 2. sals lejlighed beliggende mellem Hotel Marvie og Zenta bådehavnen med en fantastisk udsigt over den lille havn og havet. 50 meter til tennisbaner og et stort Spar supermarked samt adskillige små mini markeder. Lejligheden ligger utroligt centralt, i gå afstand til centrum og adskillige strande bl.a. vores tre foretrukne Ovcice, Firule og Trstenik. Lejligheden er udstyret med velfungerende aircondition, stort køleskab, opvaskemaskine, vaskemaskine, jacuzzi, liggestole på altanen og alt hvad man behøver for at have en dejlig ferie. Vores hjælpsomme værtinde boede i stuelejligheden, hvor vi altid kunne henvende os, hvis vi havde brug for noget, rene håndklæder, information mv. Et sted vi meget gerne vil bo igen. Det eneste vi savnede var en pool.

Apartments Tudor set fra havet
Udsigt fra Apartments Tudor
Udsigt fra Hotel Marvie Split
Lystbådehavnen Zenta
Spisesteder mv.:

Der findes en masse dejlige spisesteder i Split, og priserne er yderst rimelige.

Der er flere gode restauranter nær Firule standen og Zenta lystbådehavnen bl.a. Movi, Velo Misto, Konoba More og Konoba Nevera. Kvaliteten og servicen er i top. I centrum af Split er der et meget stort udbud, vi vil dog klart anbefale at gå lidt ind i de små gader, her er kvaliteten højere og priserne noget lavere. Vi kan bl.a. anbefale Konoba Marul og Konoba Lucac.

Konoba Marul
Shopping

I Split er der rigtig gode muligheder for at shoppe, så det kan anbefales at rejse ud med en halvtom kuffert :-). Priserne er generelt rimelige. I 2018 var tøj og sko ca. 30 % billigere end i Danmark.

Vi kan anbefale Joker centret, som ligger ca. 1,5 km fra centrum, en gåtur på 20 minutter. Et center med tre etager med butikker, biograf og en restaurant på 4. etage.

Derudover findes der ca. 4,5 km fra centrum et endnu større indkøbscenter Mall of Split, som også er et besøg værd. Der går busser fra centrum til centret.

Noget af det som er med til at gøre Split til en af de mest interessante byer, jeg har besøgt, er de mange færgeruter til spændende steder både i Kroatien og Italien.

Split by
Færge fra Split havn

Du er på en gang midt i byens pulserende liv og samtidig i det stille og fredelige ferieliv ved havet.

Split by
Split

Link til byens hjemmeside: https://visitsplit.com/en/1/welcome-to-split

Se billedgalleriet Split

Gå til toppen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twelve − nine =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.